Askehaven

Mit yndlings SPOT i Odsherred

Askehaven i Nykøbing Sj.
Askehaven i Nykøbing Sj.
Foto: Jane P. - "askehaven" ©

Jeg flyttede hertil til i 1997. Jeg landede lidt forpjusket og håbede at finde noget af det, jeg drømte om.

Jeg gik min første tur her. Vejen snoede sig og der var ingen fortorv, der var huller i vejen. Der var almindelige huse, sommerhuse, en bondegård, marker, en skov. Det var lidt en rodebutik, en slags klondike.

Jeg følger vejen og når ud til alle de fantastiske steder i Odsherred. Stranden, skoven, Hov Vig, havnen, kunsten, byen……… 

Vejen er blevet min bukselomme. Jeg kender alle sving, alle huse og hvor der bor en hund. Jeg ved hvor jeg kan sjaske i vandpytter eller gå udenom. Her på vejen finder jeg et ekstra stykke af mig selv. Jeg glæder mig når jeg bevæger mig ud og trækker vejret og finder ro, når jeg bevæger mig den modsatte vej. Hjem igen.